Jeg blev kontaktet af Allan og Janni sidste år. De var ved at arrangere deres bryllup, og havde gennem nogle bekendte hørt om mig. Efter en kort korrespondance blev det afgjort, at jeg skulle hjælpe dem med at forevige deres bryllup. Som altid mødtes vi før den store dag og snakkede hele deres bryllup igennem, fra Jannis klargøring og frem til brudevalsen. Vielsen skulle foregå i Vodskov kirke med efterfølgende reception her. Derpå skulle de opstillede billeder tages i Aalborg Lufthavn, da de begge arbejder indenfor flysektoren. Efterfølgende var der fest på Scheelsminde.

Jannis klargøring forgik i deres hjem, og huset myldrede med liv. Der var en pudsig blanding af afslappethed og travlhed i luften, men ikke et snert af stress. Herefter kørte vi til kirken, hvor gæsternes ankomst, vielsen, riskast og afhentning i fed bil forløb rigtig godt på trods af regnvejr. Receptionen bød på en masse muligheder for at fange øjeblikke, hvor gæsterne var fordybet i samtaler fyldt med smil og glæde. Herefter var det de opstillede bryllupsbilleder, som jeg nok må indrømme, var det, jeg specielt havde glædet mig til. Brudeparret ønskede billederne taget i en hangar fyldt med fly, og det er trods alt ikke hver dag, man får den mulighed! Efter de opstillede billeder var vel overstået, skulle festen foregå på Scheelsminde. To af gæsterne havde meldt afbud til Janni og Allans bryllup samme morgen, så der var to ledige pladser, hvor min assistent og jeg blev placeret, hvilket var helt perfekt – set fra fotografens øjne. Vi havde en super mulighed for at fange en masse øjeblikke, fordi vi “var en del af festen”. På den måde tiltrækker man som fotograf ikke nær så meget fokus, som hvis man går rundt mellem bordene hele tiden. Festen forløb som ønsket, med god stemning, rørende taler og endte med brudevals efterfulgt af dans. Alt i alt et dejligt bryllup, som jeg var glad for at tage billeder ved.

Efterfølgende bad jeg brudeparret beskrive deres oplevelse af forløbet.

Brudeparrets oplevelse

Her er, hvad de skrev:

“Vi var så heldige at have Anders til at forevige vores bryllup og sikke en oplevelse! Anders havde medbragt sin søde kæreste, og på denne dag assistent, sit gode humør og selvfølgelig sin fantastiske evne til at fange de små og lidt skæve vinkler af vores store dag! Anders var med fra Jannis klargøring, i kirken, lufthavnen og selvfølgelig under hele festen. – På grund af sygdom havde vi desværre fået afbud fra nogle gæster samme morgen som brylluppet skulle stå, men Anders og Henriette sprang heldigvis til, og overtog de tomme siddepladser, og blev på den måde en del af selskabet. Derved var de også på pletten, når de spontane “festligheder” opstod, og de har virkelig fanget stemningen så livagtigt! Vi, og ikke mindst vores børn, føler os trygge i Anders’ linse og vil helt klart have ham til at forevige flere øjeblikke i vores liv. Vi fik “photobyehlers” anbefalet gennem nogle bekendte, og kan roligt sige Anders leverer varen! Vi ønsker at give ham vores BEDSTE anbefalinger med på vejen, Anders vi ses snart igen!!! De bedste hilsner Allan og Janni”

Selvfølgelig er der også et par billeder fra deres bryllup. Flere eksempler på bryllupsbilleder kan ses i galleriet under Bryllup.

Bryllup 2014 - photosbyehlers.com - fotograf Aalborg
Bryllup 2014 – photosbyehlers.com – fotograf Aalborg
Bryllup 2014 - photosbyehlers.com - fotograf Aalborg
Bryllup 2014 – photosbyehlers.com – fotograf Aalborg