Der har netop været ungdoms-DM i bowling her i Aalborg. Løvvangens bowlingcenter lagde baner til, det væltede ind med unge talenter, arrangørene havde disket op med en masse lækre aktiviteter, mulighed for nogle sunde snacks, tilbud på indgang til svømmehallen og en hulens masse præmier. Der var bestemt ingen smalle steder her!

Oven i dette slaraffenland af aktiviteter og tilbud, ville arrangørene gerne have muligheden for nogle fede fotos også. Derfor tilbød jeg mig selv som sponsor. Jeg fik mit eget lille hjørne, hvor jeg tilbød fotos i stil med nogle af de proffe bowlere, med en masse eksplosioner, flammer, laser og hjerter (for tøserne) redigeret ind. Desuden tilbød jeg at dække præmieoverrækkelsen med en kæmpe flok billeder.

Som en del af arrangementet, afslørede folkene bag de forskellige events løbende. Her er min tilstedeværelse nævnt som 3. afsløring: http://udm2013.dk/3-offentliggorrelse/

Det var imponerende at se, hvor højt niveauet lå blandt de yngre. Børn på 10-12 år, som knaldede strike efter strike, og fik scores, langt over hvad jeg selv kan klare! Som én af præmierne havde et firma sponseret en bowlingkugle til den første der ramte en perfect score på 300, hvilket altså er ene strikes! Dette giver lidt en idé om niveauet og ambitionerne.

De har virkelig formået at gøre dagene til en fest, hvor bowling stod i centrum, og alt det andet var glasur.

Et arrangement, som det de klarede til dette DM, synes jeg bestemt er værd at sponsorere. Jeg håber de kan holde det på samme niveau næste år. Hvis det ikke bliver i Aalborg, håber jeg at de næste arrangører tager årets DM, som en skitse på, hvordan et fedt DM skal afholdes.

Her er lige et par billeder fra weekendens event:

Aalborg Fotograf
copyright – photosbyehlers.com
Aalborg fotograf
copyright – photosbyehlers.com