Billede nederst på siden.

For et par måneder siden blev jeg kontaktet af en kvinde, som manglede en fotograf fra Aalborg eller omegn. Hun søgte, for et firma, en fotograf, som kunne tage en lille serie produktbilleder. Gennem min fætter havde hun hørt om mig, og jeg blev så spurgt om jeg var interesseret i at komme med i dyngen af potentielle fotografer. Selvfølgelig var jeg det! Det lød som en super spændende opgave, og så er det fedt at få lov at lave noget helt andet end billeder af mennesker. Her er jo også den fordel, at produkterne ikke skal fotograferes på et helt bestemt tidspunkt, de blinker ikke når blitzen går af, og de græder typisk heller ikke (Her hentyder jeg til baby-billeder. Det er altså ikke alle mine modeller, der tuder :P). Som fotograf er det jo fedt med sådan en priviligeret opgave!

Jeg ventede noget tid, og da jeg samtidig havde eksamen liggende i samme periode, må jeg indrømme at jeg lidt havde glemt, at jeg havde sagt ja til at være i puljen. Men Mette, som ejer faktiskpraktisk.dk, kontaktede mig så, da hun havde fået produkterne hjem til webshoppen og gennemgået de forskellige fotografers gallerier. Hun ville gerne, hvis jeg kunne lave serien af billeder. Selvfølgelig ville jeg det! 😉

Mette har været super at samarbejde med. For det første er hun virkelig nem at snakke med, dernæst har hun været meget fleksibel og desuden var hun villig til at dele ud af sine erfaringer fra webshoppen. Den oprindelige aftale var, at hun ville have 6 billeder, men hun ville gerne have muligheden for lidt flere vinkler. Vi aftalte, at jeg bare skød en flok billeder og klargjorde dem, og så kunne hun komme forbi og vælge de produktfotos ud, hun ønskede. Det endte med at hun ville have 19 billeder i stedet for de oprindelige 6. Så jeg må indrømme at jeg er blevet smigret ad flere omgange. Først blev jeg udvalgt blandt en håndfuld andre fotografer fra Aalborg og dernæst var 6 billeder slet ikke nok.

 

Jeg spurgte Mette, om hun gad beskrive sin oplevelse, og det ville hun meget gerne. Beskrivelsen kommer her:

“Jeg henvendte mig til Anders i forbindelse med at jeg skulle have skudt en serie af produktfotos til en ny produktlinje. Fra første færd, har jeg fået super betjening. Anders er meget behagelig at arbejde sammen med og hans lyttende facon medførte, at jeg følte mig forsikret i, at han forstod mit foto behov. Opgaven blev hurtigt gennemført og jeg fik billederne i flere størrelser, således at det er nemmere for mig at arbejde med dem – både på tryk og på web. Jeg har været ovenud tilfreds med at bruge Anders Ehlers og vil helt klart benytte hans ekspertise igen, samt anbefale den til andre.”

 

Her er i øvrigt et enkelt af billederne jeg tog. Det forestiller en taskeorganizer, samt indholdet der kan være deri. Den kan købes på faktiskpraktisk.dk

reklame fotograf aalborg
copyright – photosbyehlers.com