Ofte, når man er på jagt efter en fotograf i sit lokalområde (for mit vedkommende en fotograf fra Aalborg), hopper man på google. Man søger lidt, browser nogle hjemmesider og kigger på billederne. Eventuelt forhører man sig på facebook, om nogle af vennerne skulle kende en god fotograf. Ofte finder man jo frem til den slags gennem bekendte, hvilket også giver muligheden for at spørge ind til, hvordan fotografen arbejder.

Skulle man nu ikke være så heldig at kende nogen, som kender nogen, og ad den vej forhøre til oplevelsen og resultatet en given fotograf leverer, kan det være virkelig frustrerende. Et er, hvad man kan se på fotografens hjemmeside, men selve oplevelsen, kontakten med fotografen og processen gennem opgaven spiller også en væsentlig rolle. Disse ting kan være svære at lure ud fra en hjemmeside.

Derfor har jeg besluttet at tage kontakt til nogle af dem jeg tidligere har taget billeder med.

I første omgang har jeg bedt Nadia og Henrik (som jeg blandt andet har taget bryllupsbilleder for) fortælle, hvordan de har oplevet samarbejdet. Det kommer her sammen med et af billederne fra deres bryllup:

copyright - photosbyehlers.com
copyright – photosbyehlers.com

“Vi har benyttet Photos By Ehlers flere gange. Vi benyttede Anders til vores bryllup og efterfølgende har vi benyttet ham til billeder af vores børn.

Anders har en fantastisk evne til at få folk til at slappe af foran kameraet. Han er nytænkende i forhold til billeder og har altid en god ide til forskellige “shoots”. Vi var fuldstændig trygge under hele vores bryllup og var aldrig i tvivl om at Anders ville levere nogle billeder der matchede os som par, ud fra vores ønsker. Vi vil helt sikkert benytte Anders igen og vi kan klart give vores varmeste anbefaling til andre.

De bedste hilsner
Nadia og Henrik”